Poleret betongulv | Vi giver dit gulv et helt nyt liv »
8844 0344 sp@jyskgulv.dk

Hvad er poleret betongulv?

Overvejer du et råt New-Yorker look i boligen? Polerede betongulve er de seneste år blevet meget populære i de danske hjem. Det er et gulv, der udelukkende består af beton og derfor også er meget holdbart. Det er oprindeligt meget brugt i byggebranchen, men er rykket ind i boligerne, fordi det rå look fra cement, grus og vand giver et anderledes og råt look. 

Da beton netop er et meget holdbart og dermed også praktisk materiale, er det særdeles populært at lægge i mange af boligens rum. 

Vi kan anbefale: 

  • Poleret betongulv i stue 
  • Poleret betongulv i køkken 
  • Poleret betongulv i badeværelse – dog ingen garanti
  • Poleret betongulv i soveværelse
  • Erhverv – Receptioner, kontorer, butikker m.v.

Ønsker du at få et poleret betongulv, behøver du ikke i forvejen at have et slidt eller udtjent betongulv i boligen eller dine erhvervslokaler for den sags skyld.

Vi støber ikke selve betongulvet, men er gerne med i projektfasen. Vi er naturligvis behjælpelige med at anbefale en entreprenør til støbeopgaven, som vi efterfølgende sliber ned og polerer. 

Vi udfører poleret betongulv i hele Danmark – fra nord til syd og øst til vest. Så kontakt os gerne, hvis du ønsker at vide mere. 

Poleret Betongulv
Poleret Betongulv

Poleret betongulv – Sådan forbereder vi det 

Ønsker du at få et poleret betongulv i stuen, køkkenet, badeværelset eller et helt fjerde rum, skal gulvet være ryddet og klargjort så el- og vandledninger ikke er eksponeret og kan skades. Vi sørger naturligvis for at sikre os, at dit gulv er helt klar og forberedt. 

Inden støbning bør du overveje om du skal have synlige sten eller ikke samt hvilke sten. Du aftaler blot med betonleverandøren eller entreprenøren hvilke. Det mest brugte er granit, sø sten eller ganske alm. blanding. Vi anbefaler dog, at du undgår kalksten for det bedste resultat. Vi er gerne med i beslutningsprocessen som rådgivere og det er ligeledes muligt at komme og se et færdigt gulv i forbindelse med aflevering til kunden

Hvordan sliber vi et poleret betongulv?

Når betongulvet er støbt og hærdet (eller det nuværende, slidte betongulv er ryddet), grovsliber vi det først og fremmest med metalbundne diamanter. Det sikrer, at gulvet bliver jævnt, og at hele slaggerlaget ikke længere er synligt. Normalt kræver det op til 4 slibetrin afhængigt af, hvordan gulvet er, og hvor mange sten, du godt kunne tænke dig at få frem. 

Når slaggerlaget er borte, sætter vi gang i en vandmætning. Herefter slibes det i betonlim, som lukker gulvet helt af – selv i de mindste huller og revner. For at forstærke gulvet yderligere, bliver det mættet med vandglas. 

Når der er gået 12-15 timer, kan vi begynde på den fine slibning med keramiske diamanter. Det er her, vi kan begynde at polere gulvet til den ønskede glans, som vi gerne fortæller nærmere om. Læs mere om slibning af betongulv her.

Poleringen af betongulvet forsegles med Obetgo Stone Protection eller andet beskyttelse afhængigt af, hvad gulvet skal bruges til. Vi tilbyder også en mat forsegling, hvis du foretrækker dette. 

Se vores video af et større gulvpoleringsprojekt:

Få et uforpligtende tilbud på poleret betongulv i hele landet

Vil du gerne have et godt og uforpligtende tilbud på et poleret betongulv? Selvom vi har base i Herning, kører vi gerne ud for at hjælpe dig med at opfylde dine gulvdrømme, uanset hvor i landet du bor. Så ring eller skriv gerne til os allerede i dag – så finder vi sammen ud af, om det er os, der skal opfylde dine betondrømme. 

Kan man selv polere betongulv?

Det er muligt at lave alt håndværk selv men poleret betongulv kræver at man lejer maskiner men diamantværktøjet er nødvendigt at investere i. For at lave et poleret betongulv kræver det at man har noget erfaring med slibning samt forsegling af beton.

Hvad koster et poleret betongulv?

Prisen på et betongulv er ofte afhængig af størrelsen (antal m2) samt betonens styrke. Priserne begynder ved 800 pr. m2 inkl moms til private. Priser på store arealer kontorer (erhverv) m.v. er individuel.

Hvordan laver man et poleret betongulv?

Ved god planlægning kan man selv være med til at styre hvordan gulvet kan komme til at fremstå. Det gælder både valg af sten i blandingen, samt ønsker til glans som slut resultat. De mest anvendte sten er sø sten eller granit. Sø sten har den fordel, at de efterlader et dejligt, varmt udtryk. Der skal undgås kalksten i blandingen, da de kan være svage. Ønsker du det mere stilrent, kan vi anbefale granitsten. Granitsten giver nemlig et mere grå-sort look, uden de vilde farver. Ud over sten kan man vælge om det er normal flydebeton eller der kan vælges den lidt dyrere hvide beton.

Hvad er poleret beton?

Poleret beton er et flydebeton gulv der slibes til det ønskede udtryk og derefter poleres op til den glans man ønsker. Afslutningsvis forsegles gulvet med en beton forsegler, der sikrer mod spild af væsker.

Renovering af stengulv?

Ring 8844 0344